- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
103

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

korrekt. Spiller udmærket godt uvidende i les affaires
d’amour ■— passeligt uvidende.

Jeg griber mig i, sammen med hende at conversere.
Det er passelig kjedeligt, men behageligt. Man føler sig
ovenpaa derved; aandelig velklædt; uangribelig. Naar
jeg kommer hjem, husker jeg ikke hvad vi har talt om,
kunde ialfald ikke finde paa at skrive det op; saa skal
en dannet Conversation være.

Hun spiller med megen Takt reddende Engel overfor
mig; faar mig trukket ind i Kredse der kan virke
korrigerende paa mig. Jeg lader mig drage med overalt og
kjeder mig tappert; disse Smaaadspredelser kan være et
fornuftigt Middel kanske i min bedrøvelige Kamp...
alt hvad der findes i mig af Energi har altsaa endelig
taget sig sammen for at gjenvinde Friheden. Jeg
vrøvler og disputerer, danser sogar, og kan paa den Maade
fordrive hende for en Aftenstund; føler hende bare
inderst inde som en sviende Tomhed.

Men naar jeg saa sidder her hjemme igjen ved den
sidste Cigaret og det sidste Glas–-

–-Om jeg ikke alligevel, alligevel, alligevel! —

skulde vove Spranget? Denne eneste Gang? Mine
Betænkeligheder blir mig saa smaa, saa pebersvendsk
smaalige. Om jeg ikke skulde vove det alligevel?
Endelig? — Snart er jo Naadens Tid til Ende. Rimeligvis
blir jeg aldrig saa vidt forelsket mer. Og hun kan sige
hvad hun vil, Frk. Berner... jeg kan godt sælge mit
Liv for en Maaneds Lykke med den jeg holder af.

Og jeg ligger under for Længselen og Lidelsen og tar
min Pen og skriver — ikke Studier og Impressions for
min «Roman», men Breve paa tre Ark til hende. Beder,
skjælder, klynker; er grov paa det ene Ark, ironisk paa
det andet, sentimental og døende paa det tredje; skriver
første Ark om igjen; andet Ark om igjen; tredje Ark to

103

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free