Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heder... i det Øieblik Oversjælen fandt ud at den vilde
slænge denne Kroppen, saa vilde disse Legemssjælene
kaste sig over den og overmande den, ligesom
Matroserne gjør, naar Kapteinen faar Dilla og vil sætte Skuta
paa Land; de binder ham simpelthen og stænger ham
inde. — Naa ja, vi faar se forresten. Lever vi, saa
lever vi.»
Han sukkede, tror jeg.
«Det er modbydeligt at man ikke skal være Herre
over sit Liv,» fortsatte jeg. «Til syvende og sidst
dræber vel ingen sig før han blir gal, og da kan man jo
ikke egentlig sige at han «selv» har gjort det.»
«Der er dem som dræber sig med klart Hoved,» mente
Kvaale. —
— Vi gik ind i Kabinettet paa Grand og snakkede
videre. Naturligvis tilsidst om Ægteskab. Jeg
forsvarede, han angreb. «Saadan en Ægtemand er
akkurat som denne Dragen Fafner i Wagners ... Siegfried,
tror jeg —:
«Ich liege
und besitze,
lass mich schla–-fen» ...
V.
Til The hos Pastor Løchen. Efter Theen en meget
diskret Toddy.
Han bestræber sig oprigtig for at aflægge Præsten i
min Nærværelse. Men enten det er min Skyld eller hans:
vi sidder tilslut opover Ørene i religiøse Vrøvlerier.
Han vil ikke indrømme, at han hader de «moderne
Fornægtere». «Jeg har snarere,» sa han, «en vis
Respekt for disse stærke Aander som formaar at erkjende
den gudforladte Tilværelses Tomhed — og formaar at
udholde denne frygtelige Erkjendelse.»
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
