- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
128

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde finde en «tredie Toneart», den som efter Sagnet
faar alt til at danse og klinge... Men der var altsaa
bare disse... Valser for dem som vil danse, og Salmer
for Lægfolk. Og saa blev jeg kjed af det — som af alt
andet.»

«Noksaa ungdommeligt vistnok,» bemærkede
Frøkenen.

–Ja, ja; det var jo det.

Men disse dybe Grundtoner, der opløser hele
Tilværelsen i Vibrationer og Klang, dem kan jeg fantasere
om endnu. Havde jeg dem, — hvilken Salighed at spille
dem og se hele denne tunge, graa Verden dampe
syngende hen — først i solgyldte Skyer, saa i blaanende
fin Røg, tilsidst i stor, kold Stjerneklarhed.

Religionen «gammel» ? «Fornuftstridig» ? —

Det er nok ogsaa bare Talemaader.

Gives der noget mere gammelt og fornuftstridig end
Kjærligheden f. Ex.? — Og dog er den Virkelighed i
den Grad, at jeg voxne, moderne Mandfolk gaar her og
tæres op... af Længsel efter et Pigebarn som jeg til
syvende og sidst ikke vilde ha–-

(Februar 1886.)

De moderne Undersøgelser af hypnotiske, magnetiske
og andre nervøse Fænomener er til syvende og sidst
kanske det eneste som der er noget Haab ved. Hvis
man ad den Vei ikke naar ind til «Sjælen» — dette
mærkværdige ubekjendte som bringer Kadaveret til at
sprælle, — saa gives der i det hele ingen Vei.

Der er mere mellem Himmel og Jord end Medicinerne
begriber. Saa længe det ikke er forklaret hvorledes
Luftsvingningerne i vor Hjerne blir til Toner, saa længe
bestaar den uhyre Dualisme «Materie» og «Aand»; og
vore Nervestrenge er ikke andet end Telegrafkabler, der

128

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free