- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
130

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— — «Det blev ikke noget af denne Gang heller
altsaa?» smilte Jonathan lidt flertydigt.

«Med hvad?» Jeg blev hed.

«De forstaar hvad jeg mener, ser jeg,» nikkede han.
«Gratulerer forresten.»

«Saa? Kjender De den Dame?»

«Nei; men jeg kjender Dem. De ligger ikke for
Monogamiet.»

«Saa ?»

«De har ikke Humør nok. Man maa være Humorist
for at komme helskindet gjennem Ægteskabet,
begriber De.»

«De er ellers for saa vidt paa Vildspor, som jeg aldrig
har tænkt at gifte mig med den Dame,» sa jefe kjækt;
— al Løgn er Halvsandhed. «Hun var imidlertid et
fornuftigt Pigebarn, som jeg med megen Fornøielse drev
omkring med; der var intet i Forholdet af det som De
sandsynligvis ... forudsætter.»

«Det var et platonisk Forhold, ja; jeg véd det.»

«Véd det! naa — vide det kan De vel ikke...»

«De var den hele Tid for elegisk, min Ven. Man ser
strax paa en Elsker om han er besiddende eller ikke.»

«Naa, Elsker... det Udtryk er ogsaa falskt. Der
var for meget ved hende, som... jeg drev det ikke
videre end til en vis Interesse.»

Pludselig skamfuld over min Feighed tilføiede jeg:
«D. v. s. hun bed sig jo ind i min Fantasi tilsidst...
Denne eiendommelige Fantasiforelskelse, De véd...
Afstandsforelskelse ... med obligat Melankoli altsaa,
naar Objektet er fraværende.»

«Jeg mærkede det jo,» sagde han — i en Tone af
Forstaaelse som jeg ikke havde ventet, og som altsaa
gjorde mig blød. «De skulde se at frigjøre Dem,»
tilføiede han.

130

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free