Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Børn og Børnebørn og Børnebørns Børn; og naar Mads
Madsen spørger hende: var du ikke egentlig temmelig
sterbens i Johan von Ehrenpreis den Gang? — saa
svarer Grete med et lunt Smil:
«Aa pyt; saadan en Balforelskelse.»
*
En Kvinde dræber sig aldrig af Kjærlighed.
Hopper hun virkelig i Kattegat, saa er det enten i det
hysteriske Haab, at hun derved vil gjøre «ham» svært
ulykkelig, eller ogsaa er det af Frygt for —«Skammen».
Alle yngre Selvmordersker befindes ved Obduktionen
at være frugtsommelige.
*
(August.)
Helt oppe i Meheien sidder jeg; Regnveirsstemning;
Taager nedover Aaser og Høider; høstlig-romantisk. —
Huldresang.
Jeg sætrer høit under Huldre-Tind;
der suser i Kløft den vaade Vind.
Og Renen tusler i Sten og Ur
og gnager paa Mos og flyr for min Lur.
Men mellem det krybende Dvergbirk-Krat,
der piber Snipen hver regntung Nat.
Jeg drev min Buskap der ind en Kveld,
langs Svarte-Tjem ved Munkestofjeld.
Og Skodden hang svalende tæt over Kammen
og Fjeldkollen sortned med Skyen sammen.
Og Bjelderne singled og sang langs Sti
med flygtende Klang, mens vi drog forbi.
Der saa jeg min Gut. Han var mødig og mat,
havde vildret sig væk i den dybe Nat.
Men Taagen hun etter for Vift og for Vind,
og Fjeld kan ei fange fredsælt Sind.
De flygter og flyr. Det er koldt paa Hei.
Og nedover finder de alle Vei.
11 — Garborg III.
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0163.html
