- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
168

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dens Veie, og som nu simpelthen afskediges, paa graat
Papir, uden Pension, uden Orden, — de blir sig saa
underlig sørgmodige.

Der er Weltschmerz i deres nedslagne Miner,
Bebreidelse og Bitterhed i deres Hængen med Ørene. «Saa det
er Enden paa Visen altsaa; det er Takken! Simpelthen
slænge os væk, som man sparker fra sig gamle
Elskerinder. Og saa bytte os bort med disse kjedelige, ferske,
sjælløse Skomagerfabrikater, denne Handelsvare som
bare er et Aftryk af Læsten...»

«Det er sandt, det er sandt, mine Venner,» sukker jeg.
«Men Livet er slig. Vi skifter jo endogsaa Hud, — vor
egen kjødelige Hud, som engang var Muskelvæv,
Nerver, Blod, Sjæl... kaster den simpelthen af, efterhvert
som den blir udslidt.»

Og med skaansom Lemfældighed sætter jeg de gamle,
skjæve Støvler, der var blevne en Del af mit Jeg, op paa
et Loft eller noget andet Sted, hvor de kan være sikkert
gjemte. Jeg kan ikke give dem bort; det vilde være
modbydeligt at lade de gamle trofaste Væsener skifte
Sjæl, bytte mig bort mod den første, bedste Slusk eller
Landstryger. Men jeg vil heller ikke se dem igjen. Det
vilde være som at se Spøgelser, — Skeletter med brustne
Hjerneskaller og store, tomme Øine.

Var det ikke for dette hæslige, moderne Byliv med
dets evige Hjemløshed — Nomadeliv uden Ørkenens
Frihed, uden Fjeldets Friskhed —, jeg tror jeg kom til at
oprette et Skogravsted, et Støvlemausoleum. Der vilde
jeg ha staaende samlet, Side om Side, ordnede i Afsnit,
i Kapitler, alle de Sko jeg har slidt; og hver Søndag
vilde jeg gaa derhen og holde min Andagt. Og naar jeg
var død, skulde ogsaa Sarkofagen bli hensat der; for

hvad er Ligkisten andet end vort allersidste Par Støvler ?

*



168

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free