- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
172

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fransk Moral; det vilde lette lidt paa deres Martyrium.
Og saa fik vi ikke saa mange emanciperede heller.»

«Emanciperte ? Mh, mh;» Markus blev ivrig og holdt
Foredrag. Tilsidst udtalte han sin dybeste Agtelse for
Frk. Holmsen — «undskyld, Fru Ryen» —, fordi hun
havde taget sig saa varmt af denne vigtige Sag og alt
som dermed stod i Forbindelse; «hun er paafærde fra
Morgen til Kveld; er med overalt, sparer aldrig paa
Kræfterne; er med i alle mulige Komiteer og er
Førstemand — mh, Første... kvind, ah! ha! ha! — overalt
hvor noget nyttigt skal sættes i Gang; hun arbeider slig
at hun ødelægger sig, sover paa Bromkalium hver Nat,
— siger min Hustru. Og nu vil hun komme til mig og
lære at samle og tilberede de spiselige Soparter; saa hun
kan komme til at udrette meget godt i Fædrelandets
Tjeneste. Kvinden maa vi ha med os, ser du...»

Det kom saa braadt og naivt, at jeg maatte le. Han
afleverede sit Foredrag om Soppens Nytte og Betydning.

Vi stod ved vort almindelige Hjørne i Karl-Johan og
skulde netop skilles for at gaa til hver vort Middagsbord.
Da kommer, som sendt af Skjæbnen, en Trille med tre
Mennesker i, to Damer og én Herre... Jeg steilede,
gjemte mig bag Mark-Olivs brede Skuldre og tykke
Haarmanke og satte Lorgnetten paa ...

En ældre, elegant Herre af et noget forlevet
Udseende; en ældre madamagtig Dame, idiotisk kry over
at kjøre saa standsmæssigt... og saa hun.

Jeg skulde ikke have troet det. Gusten, rødøiet, slåp,
med et irriteret, hysterisk Drag om Munden; uhyggeligt
lig den gamle Dame ved Siden af sig, men næsten ældre;
sygelig, kjed, nervøst op jaget, overanstrengt; — jeg stod
stiv af Forfærdelse.

Og af en pludselig, fortvivlet Sorg.

Forbi. Forbi. I al Evighed. Denne triste, uhyggelige

172

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free