Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vondt kan det være. Men saa ser man jo, hvor stilfærdig
tappert hun gaar der og bærer det, lider vondt, men
lader som ingenting, greier alle disse kjedsommelige
Hverdagsligheder roligt og jevnt som ellers; kommer
pludselig med et eller andet rørende lidet Træk som
viser, at hun nok egentlig gjerne alligevel vilde være
Venner med denne Grinatussen sin ... Ja; pludselig en
vakker Dag er Forstemtheden over, og man sidder med
Armene om hinandens Hals ganske forundret, og synes
det er akkurat som da man var nyforlovet! — Tja.»
Han saa rørende lykkelig ud. Der var endnu Glans i
hans Øine efter den sidste Forsoningsscene.
«Og,» fortsatte han, «saa føler man sig saa tryg og
sikker og vel anbragt. Man kjender hende jo, og véd
hvor gjennembra og god og tilforladelig hun er i Bund
og Grund, og véd at hun kjender Manden sin, og har
Rede paa hans Skavanker og Feil, men holder af ham
alligevel... Ja det er altsaa saadantnoget som man
aldrig kan komme til at opleve som Ungkarl.»
–Det er nok som han siger. Det er
Tilforladeligheden det kommer an paa. Den store, hvilerige Tillid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
