- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
181

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulde være at skaffe denne Garanti, bygger paa en
ubevislig Forudsætning. Nemlig paa den yderst vovede
Antagelse, at vi i det hele kan erkjende noget.

Hvad er rødt? — that is the question. Svaret findes
ikke, før Hjernen er bleven sig selv gjennemsigtig...
et Øie der formaar at se ind i sig selv.

I det Mørke som nu hersker... vi kan jo ikke komme
bak paa vor egen Bevidsthed... blir det maaske dog
vor eneste Redning at «føie os frem» til Sandheden, ane
den, følge vort Instinkt — som Insektet sine Følehorn.

Disse væmmelige Poeter, især disse Franskmænd ...
udlevede, elendige Fyrer som tyller i os al deres
modbydelige Hypokondri, og al deres Miltsyge og
Rygmarvs-tæring og gamle verole, hvilket de altsammen fiffer op
med store Navne og kalder Verdenserfaring,
Virkelighedstroskab, Pessimisme ... jeg hader dem simpelthen.

Jeg vil gifte mig og læse Marie.

*



«Noksaa stilfuld» skal Tilværelsen efterhaanden bli,
lover Jonathan, — hvis vi vil være taalmodige og
maade-holdne og selvfornægtende og stadig bare beskjæftige
os med Løsningen af «de Spørgsmaal som kan løses».

Jeg kan forstaa at man blir træt af alt dette
Maadehold. Der er Kræfter og Krav i os som forlanger mer.

«Lykke! Lykke!» forlanges der. — «Saa megen Lykke
som muligt,» svarer Engelskmanden. — «Ja men det har
vi ikke Brug for,» svares der; «vi forlanger Lykke!» —
«Well, well; saa megen som muligt,» gjentager
Engelskmanden. — Om man da tilsidst blir rasende og siger:
da heller ulykkelig sans phrase!... Jeg kan forstaa det.

Taalmodighed er en Smaaborgerdyd. Jeg er kjed af
at resignere.

*



181

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free