- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
195

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Daa er det ude med spræke Gut

for daa er Livet brundit ut,

det Aaske er;

det Aaske er–-

Jeg faar det ikke ud af mit Øre igjen. Aaske, Aaske;
døy, døy... Mulddrøn mod Ligkistelaag. Sørgehvirvler
paa nedspændte Trommer. Tomt, slapt, kvabs. Intet igen.
Grave ned, grave ned; et stort Hul og Muld over; megen
Muld over; han stinker allerede.

Ung og slanklemmet hopper den hvide Nymfe om
blandt Fauner og Bukkefødder i lysten Dans, halvt skjult
bag Skovens Grønt og Morgenens Taager; kan jeg se
hende skimte frem og bli borte igjen, og skimte frem og
bli borte; kan jeg se de smidige Lemmers bløde
Rundinger og ikke miste Forstanden, ikke svimles væk i panisk
Begeistring og panisk Rus, fortumlet, avlende Livslyst;
kan jeg se hendes søde, farlige Smil, det smerteligt-,
vellystige, letfærdigt-dybe, uden at bli gal efter Kys,
syg efter Bryllup og vild Omfavnelse; hvad er jeg da
andet end en vaak Skindstak og en selvdød Sau? — Et
dybt Hul og Muld over; megen, megen Muld over; han
stinker allerede; Herre, han stinker allerede. —

–Vidunderlig, deilig, frygtelig er du, du uskyldige

Selvmodsigelse som vi kalder Kvinde!

Det evig sugende og fødende Moderskjød; det
altopslugende og altfrembringende; Livet og Døden; Havet.
Det djævelske og himmelske i en Person, Synderinden
og Moderen, Eva og Madonna.

Du er traadt ud af mit Liv, som derfor nu er Tomhed
og ikke værd at leve. Strengene er brustne, Ilden slukt.
Jeg tilbeder dig og hader dig; men du væmmes ved min
Tilbedelse, og du ler ad mit Had, som er Afmagtens.

195

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1944/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free