Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
timmer nok blandt Mændene ogsaa; og af den Slags
har man især en Masse i Paris. I det hele blir vi sgu
aldrig Præsten kvit; hvad vi kan opnaa er at isolere
ham, gjøre ham saa vidt muligt uskadelig.»
«Egentlig er Præsten et nyttigt Medlem af
Samfundet,» sa Jonathan og blæste Cigaretrøgen ud
gjennem Næsen. «Fuskeklassen maa jo ogsaa med; og disse
Reaktionstider vil ikke sige andet end at nu faar
Overklassen fri til paa Mandag, forat Præsten kan faa
klemme alvorligt paa med Eftersidderne saa længe.
Naar de er komne nogenlunde efter — saa er det vor
Tur igjen.»
Kvaale trak paa Skuldrene.
«Forresten har De Ret, Doktor,» fortsatte Jonathan.
«Spørgsmaalet er: Race eller Individ, Kvinde eller
Mand. Jeg véd for Tiden ikke noget mere uappetitligt
end disse udelskede parisiske Halvmænd som ligger og
flæber ved alle Korsveie: hélas, vi er ulykkelige! hélas!
hvad er Livet? hélas, lad os beruse os!» — Han ringede;
en Tjenestepige ståk Hovedet ind. «Giv mig en Dram!»
befalede han demonstrativt.
Jeg gad ikke svare længer. Jeg følte pludselig en
saadan Afstand mellem disse Mennesker og mig, at der
ikke kunde blive Tale om at diskutere.
Det var en trist og samtidig en behagelig Følelse. De
stod med et for mig som Inkarnationer af den Tid vi
nu begynder at vinde over, medens jeg følte mig paa en
egen tryg Maade i Slægt med Fremtiden.
XXXI.
(15. Oct.)
Det gaar ikke. Her i Byen glider man uvilkaarlig
tilbage igjen i de gamle Vaner. Og blir ækel og syg
og sløv.
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
