Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xxxvm.
(20. Marts.)
Postbudet bragte mig et Brev med sort Rand; jeg
syntes at kjende Haandskriften. Stukken af en pludselig
Angst rev jeg det op; det var undertegnet Dr. Kvaale.»
–Endnu skjælver jeg. Denne Rædsel er ikke til
at overvinde –
«Kjære Gram.
Jeg kan ikke længer. Naar dette Brev er avsendt,
tømmer jeg mit sidste Glas. Jeg skriver for at sende
Dem min Afskedshilsen.
Jeg har i Dem gjenkjendt en Broder i Lidelsen.
Maaske kommer De snart til at følge mig. Isaafald min
Lykønskning.
Det er Beslutningen som koster. Naar den er fattet,
blir man tryg og fri. Dette er maaske den eneste
lykkelige Stund jeg har levet.
Mit Regnskab er opgjort; alt i Orden. Om en halv
Time vil al Verdens Sorger og Plager forgjæves banke
paa min Dør; Johannes Kvaale er undsluppen.
Jeg formoder at der ingen Udødelighed er. Men hvis
jeg lever videre, og hvis jeg har noget at meddele Dem,
skal jeg sætte mig i Rapport til Dem. Vær ikke bange;
jeg skal ikke skræmme Dem. Jeg skal passe paa engang
naar De ikke er nervøs eller svag, engang naar De kan
taale det. Maaske træffer De en Dag en Mand, hvis
Navn De ikke husker, men som De synes De maa have
kjendt engang; hvis den Mand giver sig i Samtale med
Dem og meddeler Dem Ting som intet Øie har seet og
intet Øre hørt, og som ikke er opkommet i noget
Menneskes Hjerte, — da er det mig. Og da skal De give
mig et Gjenkjendelsens Blik og et venligt Ord som jeg
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
