Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neder og forsøgte at nægte det... Min hele Vantro kom
derav, at jeg havde en meget flink og begavet Ven som
jeg var ræd; hans Spot var jeg ræd — og de andre
Kammeraters Spot; — ja det høres elendigt; men saa
ynkelige er mangen Gang de Hensyn som holder os
borte fra det vi selv i Grunden erkjender.»
«Naa, det... maa jeg si...»–
«Naa, saa brød jeg overtvert og sagde til mig selv:
jeg giver Pokker i de Fyrer! Jeg lader mig ikke længer
foreskrive hvad jeg skal antage eller ikke antage! —
og saa megen Selvstændighed var der i mig, at jeg
virkelig gjorde mig fri.–-»
Jeg hørte ikke mer hvad han sagde. Jeg gik og tænkte
paa Georg Jonathan. Skulde det virkelig være det?!
XL.
(April 89.)
Jeg gaar hver Søndag i Kirke og hører Løchen. Og
gaar bestandig beroliget hjem.
Denne stille Dybde, dette hellige Enfold, denne
velgjørende Klarhed over de Spørgsmaal som til syvende
og sidst alene vedkommer os... hvorfor har jeg ikke
havt Mod før til at søge disse Pauluner?
Her er intet af «Videnskabens» Bram og Brask, dette
Staahei, hvormed det bundløse «Vi véd ikke» skal søges
bragt i Forglemmelse. Stille, klar, svalende ren, flyder
den hen, denne Troens Elv, som er saa grund at Lammet
kan vade i den, og saa dyb at Elefanten kan svømme.
–Hun sidder der ogsaa. Bleg, mager, med Spor
efter megen Lidelse, med en ætherisk Glød i de dybe
Øine. Jeg har atter denne Følelse af Tryghed og
Tilfredshed som jeg ikke har kjendt, siden vi to, hun og
jeg, vandrede sammen paa de dunkle Veie. —
— Jeg maa se til at overvinde denne Forestilling om
.249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
