Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Johanne. Uf! er det ikke væmmeligt, at man
skal være afhængig af saadan en Høkersjæl! Ja-ja,
Gamlen, jeg skal nok ikke føre dig paa Afveie. Men
jeg er lidt forelsket i Henning, ser du, og hvis du
kunde skaffe ham mer at bestille —; du kan vel
altid faa ham til at vænne sig af med de sterke Udtryk ?
Gill. Han er lyrisk, som Paulsen siger.
F r uJohanne (dæmpet). Den væmmelige Paulsen.
(Høiere.) Desuden har jeg en Følelse af, at Henning
snart er kjed af at gaa saadan og langsuite; for det er
jo det han gjør.
Gill. Det verste er, at han er forelsket.
Fru Johanne. Aa du Ægtemand! det skulde da
ikke være det værste! Tror du virkelig det, forresten?
Kjenner du den Frøken Thomson, du?
Gill. Nei. Jeg traf hende paa en Syttendemaifest
engang —. Hendes Far har en Privatskole, og der er
hun Lærerinde, tror jeg.
Fru Johanne. Ja Tak; det har jeg fortalt dig,
Far. (Det tanker.) Uf, begynder det alt. Godmorgen
da, Gutten min!
Aa, er det bare Dem, Byberg?
Byberg. Ja. D’er berre eg. God Mor’n! Eg totte
eg laut innum og segja Takk for «Friske Kræfter».
Han var morsk, den. Og De kann tru det hev vorti
Murring og Knurring!
Gill. Blandt de gamle?
Byberg. Bland Veteranane. Ja der hev Henning
stukki Neven i eit Kvefsebole, kann De fortelja’n!
Nærum gjeng berre og kokar.
Gill (ser paa Johanne). Jasaa. Ja den var kanske stri.
Byberg. Han var grei. — Grosserar Knage hev
ikkje vori her, vel?
Gill. Nei.
.265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
