Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi laa nu seilfærdig; vi skulde gaa ombord,
at lette vores Anker paa Arendals Fjord;
og som vi stod og hivde og af alle Kræfter sang,
saa kom hendes Broder med Brevet i sin Haand.
Du — du ....
Jeg hurtig læste Brevet alt i den samme Stund;
jeg tænkte paa den Aften alt i den grønne Lund;
jeg tænkte paa den Aften, hun rakte mig sin Haand;
jeg tænkte da hun sagde: nu knytter vi vort Baand.
Du — du____
Dei glytte ikring seg, um der skulde vera Teikn til at
dei kunde faa nokonting; men det einaste dei saag var
tvo Tenestegjentur som stod uppi ei Tropp og lo.
Hils saa din kjære Søster saa venligt fra mig;
jeg sørger ei for nogen i Norges Land og Rig’;
vi haver strækket Seilene, og alting er klart;
adjø, ustadig Sofie, som bor i Arendal.
Du — du, dudelidu ....
Ja Vinden den var føielig qg stod paa en Nordost;
en halv Mil af Toningerne kvitterede vi vor Lods;
den anden Dags Morgen, da Klokken den var seks,
da krydsede vi med Kursen mod Nord til Nordvest.
Du — du, dudelidu....
Vi atter Kursen satte; vi skværte vore Seil;
vi lænsede fire Dage for Bramseil og for Raaseil;
adjø, du elskte Norge! adjø, ustadig Ven!
maaske at du med Tiden kan angre det igjen.
Du — du, dudelidu.
dudeli dudeli, du du du. —
Dei tvo Tausine uppi Troppi lo lystigt og gjekk sin
Veg. Andre var der ikkje aa sjaa. Uh hu—u! sagde
Skorsteinane.
Johannemor og Hansemann glytte burt til kvarandre,
eit Grand modlaust... men det maatte ikkje merkast;
230
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
