Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søndagens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Ombytning af 7be med Iste Dag i Ugen som sophistist
Snak" (Instit. relig. chr. 1554). I de kirkelige Ordens
regler fra hans Haand (ordonances ecglesiastiques) har
vel ogsaa han opstillet strenge Straffebestemmelser tmob
Brud paa Ssndagsordenen ; men heller ikke disse begrnnder
han i ben sabbatarifle Overflytningstheori.
Ikke desto mindre er det netop indenfor den samme
reformerte Kirke, der syntes allerskarpest at udtale sig imod
Middelalderens Lovkirkelighed, at Afvigelsen fra den pau
linste og reformatoriske Lcere om Hviledagen kommer til
syne. Allerede henimod Reformationsaarhundredets Slut
ning gaves Tegnet hertil af Zurickeren Hospinian i hans
Traktat om de Kristnes Feste" (1593). Det vårede nu
ikke lcrnge, forend der blev lcert, at enten Apostlerne selv
og den gjennem dem vidnende Helligaand, eller Kristus
selv havde overfsrt den af Gud paabudte Helligholdelse
af den 7de Dag fra Sabbaten til Ssndagen. Sondagen
er Sabbaten — lsd det nu — ; men ikke paa Kirkens
Autoritet, men paa Guds lige siden Skabelsen bestaaende
Bud grunder dens Helligholdelse sig". Det var dog ikke
i Reformationens Hjemland men i England, at denne Lcere
under puritansk Indflydelse fsrst trcengte sig md i den
kirkelige Bekjendelse. I Westminster-Konfessionen (1643—
48) heder det, Art. 21, 7: Herrens Dag stal bestandig
indtil Verdens Ende helligholdes som de Kristnes
Sabbat" og Z 8: Men da helligholdes denne Sabbat
for Gud, naar Menneskene, efterat have ssmmeligen (rits)
forberedt sine Hjerter og lagt sine verdslige Sager tilside,
ikke alene den hele Dag (tnto 6is) iagttage en hellig Hvile
fra sine Gjerninger, sit sedvanlige Snak (6iotis) og Tanke
lsb, samt sine Fornsielser til Tidsfordriv (a rsoreationidus
wdioris), men ogsaa hele Tiden beskjeftige sig med guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
