Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gøs gennem Kroppen. Onkel tog mig om Livet, kylede mig
ud i Vandet, og lærte mig at bjerge mig selv. Derefter
fik jeg Svømningen ordenligt lært ved Hjælp af en lang
Stang, som blev befæstet i Selen og som Bademesteren
holdt; men min Fortrolighed med det salte Element
fik jeg allerede fra den Dag af, da jeg som en lille
Pakke blev kastet ud deri. Uden nogensinde at udmærke
mig i Svømning saa lidt som i nogen anden Idræt, blev
jeg en meget ordenlig Svømmer, og der udviklede sig i
mig en Kærlighed til Vand og til Badning, saa jeg mit
Liv igennem daarligt kunde undvære mit Bad nogen Dag.
Der var et andet Element, jeg paa samme Tid lærte at
kende, et, der var langt frygteligere end Vandet. Det
havde jeg endnu aldrig set i Frihed: Ilden.
En Aften, jeg laa i Barnekammeret og sov, blev jeg
vækket af min Moder og af min Morbror, den franske
Onkel. Denne sagde højt: Vi maa tage Børnene op.
Det var aldrig hændt mig før, at man vækkede
mig om Natten. Jeg slog Øjnene op, og en Rædsel
gennemfor mig, hvorom Erindringen aldrig senere blev
udslettet. Stuen var ganske oplyst uden at der dog
var tændt noget Lys, og da jeg vendte Hovedet, saa jeg
udenfor Vinduet umaadelige Flammer slaa i Vejret. Luer
knitrede og Gnister fløj. Det var en hel Verden af
Ild. Det var Efterslægtskolen, som brændte. Onkel
Jakob stak sin Haand ind under min „Natklokke”, et
langt Klædningsstykke med et smalt Bomuldsbælte
om Livet, og sagde leende: Har du Hjertebanken,
naar du er angst? - Jeg havde aldrig før hørt noget
om Hjertebanken. Jeg følte efter med Haanden, fandt
for første Gang mit Hjerte, og virkelig, det bankede
voldsomt.
Saa lille jeg var, spurgte jeg om Datoen og erfor, at
det var Natten mellem den 25. og 26. November, og saa
dyb var den Forfærdelse, jeg følte, at jeg aldrig glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
