- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
10

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fordi hun havde plejet mig, da jeg var lille. Men
hun havde ikke givet mig sin Mælk; det havde Moder.

Inger boede i et Hus med Marker omkring ved Høje
Taastrup. Der var endnu ingen Jernbane dertil;
man kørte derud med to Heste for Vognen. Først
senere blev den mærkværdige Jernbane lagt helt ud
til Roskilde. Da blev det en Begivenhed uden Mage
for Børnene, at skulle køre med Jernbane til Valby og
tilbage. Deres Fader tog dem med. Mange mente, det var
for farligt. Men Børnene brød sig ikke om Faren. Det
gik da ogsaa godt, og de kom levende tilbage.

Inger havde en Mand, der hed Peer. Han var rar,
men sagde ikke meget. Inger talte meget mere og
sørgede for Alt. De havde en ganske lille Dreng,
som hed Niels; men han laa i Vugge og kom ikke i
Betragtning. Hos Inger og Peer var Alt anderledes
end i Byen. Der lugtede helt sært i hendes Stuer
med Dragkisten og Bænkene, ikke just ilde, men
uforglemmeligt. De havde anderledes store Fade med
Mælk og med Grød end man kendte i Kjøbenhavn. De
brugte ikke at lægge Grøden eller Tykmælken af paa
Tallerkener. Inger og Peer og den fremmede Dreng sad
om Mælkefadet eller Grødfadet og stak til det med
Skeen. Men Gæsten fik sin egen Ske. De drak ikke hver
af sit Glas; men han fik sit eget Glas.

Der var morsomt paa Landet. En Ko og Grise, som
man tumlede med, og varm Mælk fra Koens Yver. Inger
kærnede, og man kunde drikke Kærnemælken. Det var
en herlig Spas for en lille Dreng fra Kjøbenhavn
at boltre sig i Høstakke og ligge paa Hølæssene,
naar de kørtes ind. Og hver Gang, naar jeg efter et
Ophold derude kom hjem, lo Moder af mig, saasnart
jeg aabnede min Mund, for, uden at vide deraf, talte
jeg nu ganske som de andre paa Landet, hvad de i
Kjøbenhavn kaldte bondsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free