- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
18

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Forklaring af Ting, som formentes at ligge over
min Fatteevne.

Da jeg var seks Aar gammel, hørte jeg første Gang
det Ord Krig. Jeg vidste ikke, hvad det var, og
spurgte. Det vil sige, svarte en af mine Fastre,
at Tyskerne har stillet Politi op nede i Slesvig
og forbyder de Danske at gaa dér, og vil slaa
dem, ifald de bliver. – Jeg forstod nok det;
men derefter hørte jeg Tale om Soldater. Er der
ogsaa Soldater? spurgte jeg. Politi og Soldater,
lød Svaret. Men dette forvirrede mig ganske; thi
de to Ting hørte i min Bevidsthed til i to ganske
forskellige Rubriker. Soldater var smukke, brogede,
med Chacoter, holdt Vagt, marcherede i Takt med
Trommer og Piber og Musik, saa man bare vilde følge
med. Soldater blev derfor afbildede i Tin, og mart
fik dem til sin Fødselsdag i Æsker. Politibetjente
derimod gik enkeltvis uden Musik, uden smukke Kulører
paa Uniformen, strenge og truende med en Stok i
Haanden. Ikke et Menneske faldt paa at afbilde dem i
Tin. Ikke ringe var min Ærgrelse, da jeg snart begreb,
at man havde vildledt mig ved sin Forklaring, og at
der her kun var Tale om Soldater.

Der var ikke gaaet en Maaned, før jeg fulgte skarpt
med, naar efter Bordet de Voksne læste højst af
Skillingsbladene om Slagene ved Bov, Nybbøl osv. Altid
vandt de Danske. I Grunden var da Krigen en glædelig Ting.

Men saa skete der en Dag noget Uventet,
Overvældende. Moder sad paa Forhøjningen i Dagligstuen
med sit Haandarbejde ved Sybordet med de mange smaa
Gemmer, hvori der under de løse Mahognylaag laa skjult
saa mange smukke og mærkelige Ting, Fingerringe
og dejlige Ørenringe med Perler – da Døren gik op
til Køkkenet og Pigen traadte ind: Har Madamen hørt
det? Christian den Ottende er sprunget i Luften ved
Eckernførde og Gefion er taget. –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free