Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 10 - Opdagelse af Verden. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle meget bedrøvede over, at de ikke skulde se ham
mere. – Men nu var der daglig Tale om Døden. Saa og
saa mange Døde, saa og saa mange Saarede! I al den
Ulykke var Fjenden Skyld.
11.
Der var dog ogsaa andre fjendtlige Magter end Politiet
og Fjenden, uhyggeligere, mindre haandgribelige. Naar
jeg gik og dryssede efter Barnepigen, der holdt den
yngre Broder i Haanden, hørte jeg undertiden bag mig
et Raab, og vendte jeg mig, saa jeg en grinende Dreng
med vrængende Mund og truende Hænder. Længe havde
jeg ikke agtet videre derpaa, men efterhaanden hørtes
Raabet oftere, og jeg spurgte Pigen, hvad det vilde
sige. Hun svarte: Aa, Ingenting. Paa mine gentagne
Spørgsmaal, sagde hun blot: Det er et stygt Ord.
Men en Dag, da jeg paany havde hørt Raabet, vilde jeg
vide Besked, og da jeg kom hjem, spurgte jeg Moder:
Hvad betyder det? – Jøde! sagde Moder. Jøder, det
er nogle Mennesker. – Stygge Mennesker? – Ja, svarte
Moder smilende, undertiden ret grimme Mennesker, dog
ikke altid. – Kan jeg faa en Jøde at se? – Det kan
du godt, sagde Moder, og løftede mig rask op foran
det store ovale Spejl, der hang over Sofaen.
Jeg udstødte et Skrig, saa Moder hurtigt satte mig
ned paa Gulvet, og jeg viste mig saa forfærdet, at
Moder fortrød, hun ikke havde forberedt mig. Senere
talte hun undertiden derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
