- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
22

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 12 - Opdagelse af Verden. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spøgelse- og Djævlehistorier tabte sig, bevarede jeg i
mit Sind en kraftig Uvilje mod Mørkerædslen og mod alle
dem, der spekulerer i de Uvidendes forsvarsløse Frygt
for Mørkets Magter.


13.

Verden udvidede sig. Den var ikke blot Hjemmet og
Huset og de to Par Bedsteforældres Hjem og Onklernes,
Tanternes og Fætrenes Clan; den blev større.

Det føltes ved Troppernes Hjemkomst. To Gange kom
de hjem. Den første Gang var Indtrykket vel stærkt,
men gik ikke dybt. Det var rent udvortes og utydeligt
sammensmeltet: Guirlander paa Husene og over Gaden,
den store Folkestimmel, de blomstersmykkede Soldater,
der gik frem i Takt under stadig Blomsterregn fra
alle Vinduer og smilende saa i Vejret. Den anden
Gang længe efter fik jeg i mit Indtryk anderledes
Enkelthederne med. De Saarede, der gik forrest og
hyldedes med en vis Ømhed. Officererne tilhest,
der hilsede med Kaarderne, om hvilke der laa Krans
over Krans. De skæggede Soldater med Smaakranse om
Bajonetterne, mens store Drenge bar Geværerne for
dem. Og Den tapre Landsoldat svirrende ustandseligt
gennem Luften, naar den da ikke afløstes af Danmark
dejligst eller Vift stolt!

Men anden Gang var jeg ikke helt optaget af Skuet;
for jeg pintes af Anger. Min Faster havde Dagen
forud foræret mig tre ganske smaa Kranse at kaste til
Soldaterne; den ene skulde jeg selv beholde; af de
andre skulde jeg give en til hver af mine smaa Brødre;
jeg havde lovet det bestemt. Og nu havde jeg beholdt
dem alle tre for mig selv og havde til Hensigt selv
at kaste dem alle. Jeg vidste det var Uret
og Bedrag; jeg led derunder; men Lykken ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free