Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 17 - Opdagelse af Verden. 18 - Opdagelse af Verden. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tiltale ham mere. – Det var højst uklogt gjort;
rent ud sagt det dummeste, jeg kunde gøre. Men jeg
var altfor lidenskabelig til at bære mig fornuftigt
ad. Valdemar udbredte min Færd i hele Klassen, og i
Frikvarteret lød det mig næste Dag allevegne imøde
fra leende Munde: Du er en Skurk! Du er en Skurk!
18.
Verden udvidede sig. Undervisningen blev
flersidigere. Der var megen Undervisning udenfor
Skolen. Af Lærerinden i Tegning, en elskværdig ung
Pige, der med Sortkridt kunde tegne Fingal i Hjelm,
lærte jeg at se paa Tingene i Verden, hvorledes de
stod mod hinanden, dækkede hverandre og viste sig i
Perspektiv – af Lærerinden i Musik, min gode Faster,
at kende Noder og Nøgler, at spille først Smaastykker,
saa Sonater, tohændigt, dernæst firhændigt. Men
ak! Hverken i Synets eller Hørelsens Kunst viste jeg
mig nogensinde mer end middelmaadig. Aldrig kom jeg
hverken i Tegning eller i Klaverspil videre end til en
aandløs Rigtighed. Og neppe synderligt større Anlæg
udviste jeg, naar jeg paa lyse Søndagformiddage,
der lidet indbød til Dansens Glæder, med mange
andre smaa Purke og Tøse opstilledes til Dans i den
kongelige Danser Hr. Hoppes Sal, og lærte at indtage
første til femte Position, og at svinge Pigerne i
Polka-Mazurka. Jeg blev en ivrig, men aldrig nogen
udmærket Danser.
19.
Verden udvidede sig. Fader medbragte fra Paris et
mærkværdigt Spil, Fortunaspil kaldet, med Klokker over
Huller, med Kugler, der stødtes med Kø’er. Fem Dage og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>