Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Victorine forud havde en anden Mand, som havde været
ond imod hende og slaaet hende, og den Mand kom nu
og da, naar Onkel var borte, og tog hendes Møbler
fra hende. Det var ubegribeligt, at han havde Lov,
og at Paven ikke engang vilde hindre det, da hun dog
var Katolik.
Onkel Jakob havde et besynderligt Udtryk om Munden,
naar han smilte. Der var en vis Ynde over Alt, hvad
han sagde og gjorde, men Vemod i hans Smil. Han havde
været letsindig, hed det, og var ikke lykkelig. En
Morgen, da han var i Besøg hos Far og Mor og laa
og sov i den store Stue, blev der stærk Uro i
Huset; der gik Bud efter Doktor og der blev sagt
Ordet Morfin. Han var syg; men kom sig dog hurtigt
igen. Da han næste Dag spurgte sin Søster: Hvor er min
Pistolkasse blevet af? svarte hun med alvorlige Øjne:
Den har jeg taget og den beholder jeg.
Aldrig havde jeg tænkt som Dreng, at jeg nogensinde
skulde lære Onkel Jakobs Kone og Børn at kende. Og
saa skete det dog. Mange Aar efter, da jeg var bleven
en ung Mand og kom til Paris, opsøgte jeg efter
Onkels Død Victorine og hendes Børn. Jeg vilde den
Gang selv bringe hende den maanedlige Understøttelse,
hendes Slægtninge sendte hende fra Danmark. Jeg fandt
hende ældet før Tiden, ydmyg af Fattigdom, medtaget af
Savn. Hvor kunde hun have det saa knapt? Fik hun da
ikke hver Maaned udbetalt den Hjælp, som sendtes fra
Kjøbenhavn til Onkels bedste Ven, Hr. Fontane i Rue
Vivienne? Ak nej, Hr. Fontane gav hende en sjælden
Gang en lille Almisse og jagede ellers hendes Børn
hjem med stygge Ord.
Det viste sig, at Hr. Fontane havde været en Bedrager,
der selv havde beholdt de Penge, der i Aarevis var
blevne sendte til Enken efter hans bedste Ven. Han var en
høj, køn Mand, der sad i en stor Bedrift. Ingen skulde troet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
