- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
40

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7.

Skolens Undervisning var gammeldags, forsaavidt
den i alle Fag manglede Anskuelighed. Lærerne var
ogsaa nødvendigvis engang imellem ret ufuldkomne,
selv om det ikke skortede dem paa Dygtighed i
Faget. Alligevel maa Undervisningen som Helhed,
især naar Hensyn tages til, hvor prisbillig den var,
kaldes god, omhyggelig og omfattende; i Almindelighed
gaves den samvittighedsfuldt. Naar jeg som Voksen har
tænkt tilbage paa den, har jeg mest studset over,
hvilken forskelligartet Mængde af Kundskaber der i
en halv Snes Aar lod sig bibringe en Dreng.

Ganske vist var der Lærere, som i den Grad manglede
Greb paa at meddele Indsigt, at den Undervisning,
de gav, var aldeles spildt. I fire, fem Aar havde
jeg f. Eks. lært Geometri uden endnu at begribe dens
simpleste Elementer. Saa fremmed var dens Væsen
forblevet mig, at jeg ikke kendte en retvinklet
Trekant igen, ifald den rette Vinkel stod øverst. Da
hændte det, Aaret før Eksamen skulde tages, at en
ung Rus, der havde været en enkelt Klasse forud for
Holdet, tilbød det gratis Eftermiddagsundervisning i
Trigonometri og sfærisk Geometri, og alle, som anede,
hvilken Hjælp her bødes, strømmede til. Den unge
Student (senere Pastor) Jørgen Lund var en fremragende
matematisk Begavelse, og underviste med en Klarhed,
en Ild, et Sving, som rev med. Jeg, som aldrig før
havde begrebet et Ord af det alt, fik nu en glødende
Interesse for Faget og blev efter ikke mange Timers
Forløb helt dygtig deri. Som Jørgen Lund underviste i
Matematiken, saaledes skulde der have været undervist
i alle Fag. Man nødtes til at nøje sig med mindre.

Undervisningen kunde have været Fornøjelse. Det var den
aldrig, eller dog kun i Dansk. Men i Barneaarene og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free