Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
11.
Til Sommerfornøjelserne hørte Skovture. De foregik
nogle Gange i Løbet af den smukke Aarstid. Naar Vejret
syntes tillidvækkende, blev nogle Wienervogne lejede
for Familien, Slægtninge og Venner, og en Søndag
Formiddag blev i hver Vogn Magasinet pakket fuldt af
gode Sager. Dug og Servietter medtoges, Brød, Smør,
Æg og Laks, Pølse, Steg og Kaffe foruden nogle Flasker
Vin. Saa kørtes der til et eller andet Skovløberhus,
hvor man for gode Ord og Betaling fik varmt Vand paa
Maskine, og dér blev Dagens Maaltid krydret ved den
gode Appetit, som Skovluften gav.
Fra en af disse Ture bevarede jeg som Lille en pinlig
og lærerig Erindring. Næste Dag sagde Moder til mig:
Du bar dig rigtig dumt ad igaar og gjorde dig til
Nar. - Hvorved? - Du gik hele Tiden foran de Store,
som spadserede, og sang i vilden Sky. For det Første
skulde ikke du gaa i Spidsen, for det Andet skulde du
ikke forstyrre de Andre ved at synge. Disse Ord gjorde
et uudsletteligt Indtryk paa mig, fordi jeg var mig
bevidst, at jeg i ingen Henseende havde villet gøre
mig gældende eller gøre mig vigtig. Jeg kunde kun
dunkelt huske, at jeg havde sunget; jeg havde gjort
det for min Fornøjelse, ikke for at man skulde lægge
Mærke til mig.
Jeg erfor derved, at man uden Uartighed eller
Indbildskhed kunde tage sig saare ilde ud, begreb,
at de Andre, paa hvem jeg ikke havde tænkt, havde
set paa mig med ugunstige Øjne, havde fundet mig
besværlig og latterlig, Moder især, og jeg fornam en
dyb Ydmygelse ved Tanken.
Efterhaanden gik det op for mig, at der ikke var
Nogen, hvem det var vanskeligere at handle til Behag
end Moder. Ingen var sparsommere med Bifald end hun,
og al Følsomhed var hende en Gru. Hun traadte mig i
Møde som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
