Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 11 - Drengeaar. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forblev i alt Væsenligt det samme, selv efter at
jeg var bleven hende meget overlegen i Kundskaber
og hun i Et og Andet min Lærling. Det berørte mig
derfor stærkt, da mangfoldige Aar derefter min yngre
Broder med et vist Vemod sagde til mig: Forekommer det
ikke ogsaa dig, at Moder begynder at blive gammel? -
Nej, slet ikke, svarte jeg, hvad opfatter du som Tegn
derpaa? - Jeg synes, Gud hjælpe mig, hun begynder at
beundre os.
12.
For mig som for alle andre Børn var det store Problem
opstaaet om Tilblivelsens Hemmelighed, Jeg nøjedes
ikke længer med det Svar, at Børnene bragtes af
Storken, eller med det næste, der fremsattes med
større Alvor, at de kom drivende i Kasser, som droges
op af Peblingesøen. Jeg pinte som lille min Moder med
Spørgsmaal om, hvorledes det kunde ses, til hvem hver
enkelt Kasse var bestemt. At Kasserne var numererede,
gav ikke megen Klarhed. At de var forsynede med
Adresser, lød besynderligt. Hvem havde skrevet de
Adresser? Jeg maatte da nøjes med den Forsikring,
at dette var Noget, jeg endnu var for lille til at
forstaa; det skulde jeg faa forklaret, naar jeg blev
større.
Mine Tanker var ikke rettede paa det andet Køn,
Smaapiger omgikkes jeg ikke som Kammerater og jeg
kendte faa, da jeg ingen Søster havde. Vel da jeg
var otte-ni Aar gammel, begyndte en enkelt raa
og ret fordærvet Skolekammerats Tale at krydse om
Kønsspørgsmaalet i stygge Udtryk og styggere Aand. Jeg
blev haanet, fordi jeg ikke vidste, hvorledes Dyrene
forplantede sig, og at Mennesker forplantede sig som
Dyr.
Jeg svarte: Mine Forældre har i hvert Fald ikke baaret
sig saaledes ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>