Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 17 - Drengeaar. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henvende mig til Bestyreren med en Bøn om at maatte
komme paa Parti med Sebastian, men fik Afslag.
Saa let finder imidlertid Barndommen sig i en ny
Situation, at under det Aar, som fulgte, hvori jeg
selv gik ret livligt frem, fornam jeg ikke blot
intet Savn, men den ældre Kammerat gik i Glemme for
mig. Og da ved det ny Skoleaars Begyndelse de to
sideløbende Klasser i Anledning af nogle Udmeldelser
blev slaaede sammen paany, saa jeg atter fandt mig
som Nr. 2 med den tidligere Ven ved min Side, viste
det sig, at Forholdet mellem os var helt forandret,
ja saa grundigt, at Rollerne var byttede om. Havde
tidligere den yngre hængt ved den ældres Læber, saa
hang nu den ældre ved den yngres. Havde tidligere
Sebastian vist mig en Halvvoksens Interesse for et
Barn, saa var jeg nu altfor opfyldt af mit eget
til at attraa andet af ham end en Tilhører, naar
jeg fremstillede mit Indres formentlige Rigdomme
og de vidtudskuende Fremtidsplaner, i hvilke min
Ærgerrighed røbede sig som grænseløs. Jeg behøvede nu
kun en Ven i den Forstand, hvori Helten i de franske
Tragedier behøver en Fortrolig, og naar jeg nu som
før sluttede mig helt og fuldstændigt til den anden,
var det af denne Grund. Vistnok havde denne Anden
stadigt et betydeligt Forspring i Kundskaber, saa der
var meget at hente Oplysning om hos ham; ellers havde
Venskabet vistnok ikke holdt; men dette Forsprings
Betydning var forsvindende, forsaavidt Sebastian
fra nu af frivilligt underordnede sig aldeles, ja
ved sin redebonne Anerkendelse af mine Evner mer
end nogen anden bidrog til at gøre mig disse Evner
bevidst og styrke en Selvfølelse, der efterhaanden
antog overordenlige Former.
18.
Denne Selvfølelse havde i sin Umodenhed en dobbelt
Karakter. Den var ikke i første Linje nogen Tro paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
