Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der kunde betragtes som tilhørende Historien, med
det Aar 1814.
Den Orden, hvori jeg i min private Læsning havde lært
Literaturens Værker at kende, var denne: Ingemann,
Oehlenschläger, Grundtvig, Poul Møller, af hvilke jeg
til Jul og Fødselsdage havde faaet mange Bøger til
Foræring. Hos min Morfader slugte jeg desuden snart
Heibergs Vaudeviller. Jeg læste som Barn selvfølgelig
uden Kritik, modtagende og nydende. Men da jeg nu i
Skolen hørte om Baggesens Optræden mod Oehlenschläger,
altsaa erfor, at der i hin Tid fandtes forskellige
Retninger i Literaturen og havde været forskellige
Meninger om, hvilken der var at foretrække, læste jeg
med Lidenskab et Bind udvalgte Digte af Baggesen,
som jeg en Jul havde faaet, og Sprogbehandlingen
her fængslede mig i højeste Grad ved sin Smidighed
og den lette Samtaletone. Da jeg nu en Dag ogsaa
fik Hertz’s Gengangerbreve i Hænde og Foredraget
her næsten tiltalte mig endnu mere, mærkede jeg
mig først i mit stille Sind, senere mere bevidst,
draget til Formskolen i den danske Literatur, og nød
det, paa dette Punkt at føle mig som Kætter. Thi
at nære Velvilje for den, der havde forgrebet sig
paa selve Oehlenschläger, var som at holde med Loke
mod Thor. Poul Møllers Samlede Skrifter havde jeg
faaet til min Konfirmation og læst atter og atter
med saadant Sværmeri, at jeg næsten sled Siderne op
og end ikke oversprang en Linje af de mig dog ret
Uforstaaelige filosofiske Partier. Men lige saa megen
Glæde som Poul Møllers Vers beredte Hertz’s lyriske
Digte mig, da jeg i et laant Eksemplar lærte dem
at kende. Og der kom et Par Aar, hvor det Smidige
og Yndefulde, den fuldkomne Beherskelse af Sprog og
Verseform blev det dyrebareste for mig, indtil ved min
Indtræden i Syttenaarsalderen med en heftig Reaktion
det Lødige, Magtfulde, Storladne syntes mig alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
