- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
80

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at have set mig før; thi imens var han bleven betaget af
Ærgrelse over sin altfor store Imødekommenhed og vilde
hævde sig som den, der ret vel kendte sit eget Værd.

Han imponerede mig som hans yngre Tilhører ved at
aabenbare sig ikke just som Verdensmanden, men som den
stærkt søgte Selskabsmand. Han meddelte, hvor meget
han blev indbudt, og hvorledes han gik fra ét Selskab,
ét Bal til et andet, hvad der forekom mig, med min
Higen efter Oplevelser, misundelsesværdigt. Men
mere slog det mig dog, hvad Vilsing fortalte om den
Yndest, han nød hos det andet Køn. Med én ung Pige -
en yndig Pige! - var han forlovet, en anden elskede
ham og han hende; dog det var endda den ringeste af
hans erotiske Triumfer; overalt hvor han viste sig,
sejrede han. Og Beviser forelaa. Thi en Dag, da han
havde trukket mig med sig op paa sit Kammer, blændede
han mig ved ud for mine Øjne at ryste en Vrimmel
af broderede Sofapuder, Trøstere, Cigarfuteraler,
Tændstikbeholdere, hæklede Punge, baldyrede Veste
osv., Gaver fra de forskelligste kvindelige Væsener. I
hver en Skuffe, han drog ud, laa saadanne Foræringer;
over Stole og paa Knager hang de.

Jeg var ung nok til at føle en vis Agtelse for
en Mand, der var i den Grad efterstræbt af det
smukke Køn, om jeg end fandt hans Aabenmundethed vel
stor. Det første, der gav denne Følelse et Grundstød,
var dog ikke Tvivl om Fortællingernes Sandhed eller
Gavernes Ægthed, men den Omstændighed, at en efter
den anden af Kammeraterne, naar den første Kølighed
i Bekendtskabet var overvunden, ufravigeligt fandt
et gunstigt Øjeblik til den fortrolige Meddelelse
at - han vidste ikke selv at forklare Grunden,
men en Kendsgerning var det - hvor han end viste
sig, blev Kvinderne sært betagne ved Synet af ham;
han maatte have Noget ved sig, der erobrede dem,
ham selv ubevidst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free