Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ehlers’ Kollegium hos en ung filologisk Kandidat,
Frederik Nutzhorn.
Spændt som jeg var paa noget Overordenligt, blev jeg
meget skuffet. Foreningen viste sig at være ganske
løs og ubestemt. De Tilstedeværende, Værten, en vis
Jens Paludan-Müller, Søn af Historieskriveren, en
vis Julius Lange, Søn af Professoren i Pædagogik,
og nogle andre, modtog mig, som havde de ventet paa
mig, for at den Nyankomne skulde bringe Foreningen
paa Fode; de talte, som skulde jeg nu gøre Alt for
at underholde dem, og som om de selv Intet gad gøre;
de syntes magelige, næsten træge. Først læste man
skiftevis noget højt af Bjørnsons Arne, der da var
ny; saa fulgte en treven Samtale. Nutzhorn vrøvlede,
Paludan-Müller snøvlede, Julius Lange alene lod af
og til en humoristisk Bemærkning falde. Modsætningen
var slaaende mellem denne Nutzhorns Bande, der tog
Selskabeligheden med Ro, og Kappers’ Kres, i hvilken
der skulde arbejdes og drøftes af yderste Evne. Banden
forekom ved Sammenligningen yderst flegmatisk.
Paa de følgende Møder ændredes det første Indtryk. Jeg
opdagede under Samtalen med disse unge Mænd først
og fremmest min egen Uvidenhed i politisk Historie
og Kunsthistorie; dernæst forekom jeg mig selv
i Sammenligning med dem gammel i Meninger som i
Vaner. De kaldte sig f. Eks. Republikanere, medens
Republikanisme i Danmark hidtil havde staaet for
mig som ungdommelig Galskab. Dernæst havde de ingen
borgerlige Vaner. Efter et Sold henad Juletid, der
udmærkede sig ved en nydelig Sang af Julius Lange,
foreslog de, at man nu Kl. 12 Nat skulde gaa til
Frederiksborg. Og den Art Udskejelser begik de ikke
sjældent.
Dog var det først ved Skærsommertid 1860, at jeg ret
smeltede sammen med denne nye Kres og følte mig hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
