Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Døren med Hænderne i Siden som paa sit Portræt,
mønstrede de Kommende med kloge, skarpe Øjne og
udbrød: Das ist ja das junge Dänemark. I Stuen sad
Officerer og spillede Kort. Ritmester Sommer lovede os
unge Mennesker at vise os Gottorp næste Morgen Kl. 6;
vi kunde saa i Forvejen se en Udsigt over hele Byen
fra Hersterberg.
Ritmesteren, der i Aarene efter Krigen var udsat for
Angreb i Bladene og med hvis Udtryk "min jomfruelige
Klinge" der blev gjort mange Løjer, viste os Unge
den prægtige Kirke og derefter Slottet, der helt var
skamferet som Kaserne. Han optraadte som Faderen
for sit Regiment, bar sig ad som Poul Møllers
Kunstner, berømmede glad de Dygtige, men talte
haardt til de Flygtige, uddelte ustanseligt Ros og
Dadel, snakkede Dansk til Soldaterne, Plattysk til
Kokkepigen og Højtysk til den lille Slotsjomfru,
gjorde Gæsterne opmærksomme paa den strenge Orden
og Renlighed i Staldene. Han beklagede bittert,
at en vis Premierløjtnant, han viste os, som 1848
havde kastet sin Kokarde i Rendestenen og var løbet
over til Tyskerne, nu var indsat i Regimentet over
tapre Sekundløjtnanter, der havde vundet deres Kors
i Krigen.
Her skiltes jeg fra mine grundtvigske Fæller. Da
jeg ved Hjemkomsten fortalte Julius Lange om dem,
sagde denne: Brave Folk, der bærer deres Hjerter i
Knaphullet som Dekoration!
Snurrigt var det Rejseselskab, jeg fik for Resten af
min Udflugt. Det var den senere Finansborgermester
Borup og den allerede da ved "Dagbladet" ansatte
Journalist Falkman (egenlig Petersen). Lidet anede
jeg dengang, at min daværende, lidt plumpe Rejsefælle
senere skulde udvikle sig til den Cato, der ønskede
Ibsens Gengangere "anbragt i den Kalkgrube, hvor
Sligt alene hører hjemme", og skulde skrive Artikler
i hundredevis mod mig selv. Jeg havde jo heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
