Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa anderledes anvendt i Sibberns bekendte Skrift fra
Aaret 2135. Eventyret blev læst højt for Nutzhorns
Bande og vandt dens Bifald.
Men skønt jeg saaledes ingenlunde kunde kaldes
livsglad, var der i Kraft af min overstrømmende Ungdom
i mig bestandig noget overstadigt, der, saasnart
Samkvem med Andre bragte mig ud af Ligevægt, føltes
som Overgivenhed, og fik mig til at udbryde i Latter.
For min rent ustyrlige Lattermildhed var jeg bekendt,
og ikke netop fordelagtigt bekendt, blandt mine
Kammerater. Jeg havde et yderst aarvaagent Blik for
det Latterlige, og letpaavirket som jeg endnu var,
formaaede jeg ikke at nøjes med et Smil. Ikke ganske
sjældent kunde jeg paa en Spadseretur gennem Byens
Gader le ustanseligt en hel Gade igennem. Der var
Tider, hvor jeg var ude af Stand til at lægge Baand
paa denne Latter; jeg lo som et Barn; og det var
mig ubegribeligt, at Folk kunde gaa saa adstadige,
saa inderligt højtidelige omkring. Saa En mig blot
stivt i Øjnene, kom jeg til at le. Koketterede en
ung Pige en Smule med mig, kunde jeg le hende lige
op i Ansigtet. En Dag gik jeg ud og saa to fulde
Sjovere i en Droske, hver med sin Ligkrans paa
Skødet; jeg maatte le; jeg mødte en gammel Laps,
jeg kendte, og denne havde to Frakker paa, af hvilke
den ene hang ned under den anden; jeg maatte le
ogsaa deraf. Undertiden, naar jeg gik eller stod i
mine egne Tanker, var jeg yderlig adspredt, svarte
mekanisk eller talte i en Tone, der kun lidet passede
til Ordene; mærkede jeg det saa selv, maatte jeg le
højt af min egen Adspredthed. Det kunde hænde mig,
at jeg i fint Aftenselskab, indført af Husets Søn i en
mig fremmed stiv Familie, hvor Samtalen ved Bordet gik
trægt med Enstavelsesord, kom til at le saa voldsomt,
at Alle betragtede mig med Forbavselse eller Vrede. Og
det kunde hænde mig, at etsteds, hvor noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
