- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
118

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgangsaar. 16 - Overgangsaar. 17

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Dag og Stjerner ved Nat. Stille var Nætterne ikke,
forsaavidt Nabohusene genlød af Skrig og Hvin fra
stakkels Kvinder, som de sent hjemvendende Mænd eller
Kærester gennempryglede i Drukkenskab. Men aldrig
før havde jeg følt mig saa løftet, saaledes henrykt,
ja salig, som paa dette Kammer. Mine Dage gled hen i
Ekstase; jeg fornam mig indviet til Stridsmand i den
Højestes Tjeneste. Jeg anstillede Prøver med mit Legem
for at faa det helt i min Magt, spiste saa lidt som
muligt, sov saa lidt som muligt, lagde mig mangen Nat
udenfor min Seng paa det blotte Trægulv for at vænne
mig til den Haardførhed, hvorfor jeg havde Brug. Jeg
stræbte at døde den vaagnede ungdommelige Sanselighed
i mig, og fik efterhaanden fuldt Herredømme over mig,
saa jeg kunde være, hvad jeg vilde være, et villigt og
kraftigt Redskab i Kampen for Sandhedens Sejr. Og nu
styrtede jeg mig paany ud i Studier, med en Lidenskab
og en Lyst, saa jeg Intet savnede, men Maaned efter
Maaned følte mig baaren, tagende til i Kundskab som
i Aandskraft, voksende fra Dag til Dag.


17.

Dog, denne Sindstilstand krydsedes af en anden. Det
religiøse Gennembrud i mit Sind kunde ikke forblive
uplumret, stillet som jeg var i et Samfund, der
var gennemfuret af religiøse Strømninger; udgaaet
som jeg var af den evropæiske Menneskehed, der i
Aartusinder havde været gennempløjet af religiøse
Forestillinger. Alt hvad der kan ligge som Atavisme,
som Gengangen fra Fortidens Tænke- og Følemaader,
dulgt i den Enkeltes Sind, rykkede nu til Undsætning
for de ængstende religiøse Følelsesindtryk, der kom
til mig udenfra.

Det var ikke mine Venners Holdning, der gjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free