Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 1 - Ynglingeaar. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den bildende Kunst med Ynglingens stormende
Følelse for en Kvinde. Vel sandt, jeg forstod mig
langt mindre godt paa Billedkunst end paa Digtning;
men det gjorde Intet til Sagen. Mine Yndlingskunstnere
omfattede jeg med et heftigere Sværmeri end nogen
Yndlingsforfatter. Og selve Kærligheden til bildende
Kunst var et Baand mellem mig og Vennen. Sad vi sammen
paa mit Værelse og der indfandt sig endnu en Gæst,
led jeg formelig under, at en saa nydelsesrig Time
blev forstyrret for mig, og naar Lange da rejste sig
og gik, havde jeg en Fornemmelse som blev et Vindue
smækket til og frisk Luft mig berøvet.
2.
Længe havde jeg drevet mine ikke-juridiske Studier,
som jeg kunde bedst uden Vejledning af nogensomhelst
Lærer. Men jeg havde følt Savnet af en saadan. Og
da en nyansat Docent ved Universitetet, Professor
H. Brøchner, tilbød Vejledning i Studiet af Filosofi
til hvem der vilde indfinde sig hos ham paa visse
opgivne Tider, havde jeg følt mig stærkt fristet til
at benytte mig deraf. Jeg havde havt Betænkeligheder
derved, thi jeg vilde nødigt opgive det mindste af min
dyrebare Frihed; jeg nød min tilbagetrukne Tilstand,
mit beskedne Studielivs Hemmelighedsfuldhed; men paa
den anden Side vilde jeg ikke kunne give mig i Kast
med Plato og Aristoteles uden Vink af en kyndig Haand
om hvad og hvorledes.
Jeg var da i stor Spænding. Jeg havde hørt Professor
Brøchner tale om Psykologi; men Foredraget var
behandlet med en saa ængstelig Omhu, var saa
ensformigt og fremmedlydende, at det ikke kunde
andet end skræmme. Alene Professorens fornemme Skønhed
tiltrak, især de store sorgfulde Øjne med det dejlige
Blik, der saa ud som havde de forsket og grædt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>