- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
131

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundighed og hans Dygtighed til at tumle de
vanskeligste Tanker en pinlig Mistillid til mine
egne Evner og min egen Aandskraft i Sammenligning
med hans. Jeg følte mig heller ikke sjældent ilde
berørt ved, at der ligesom kom noget Skævt ind i
vort Forhold, naar Brøchner tiltrods for de Tvivl og
Indvendinger, jeg fremsatte, altid tog som givet, at
jeg maatte dele hans panteistiske Grundanskuelse, uden
Blik for, at jeg endnu omtumledes i Tvivl og famlede
efter et Fodfæste. Men det fortrolige Forhold til den
modnede Mand havde en Tiltrækning, som Forholdet til
de usikre eller ungdommeligt indskrænkede Kammerater
nødvendigvis maatte mangle: han havde et Livs Erfaring
bag sig, han saa fra oven nedad paa et ungt Menneskes
Sympatier og Antipatier. For mig stod f. Eks. dengang
endnu Plougs Fædrelandet som Danmarks intelligente
Organ, medens Billes Dagbladet var mig ledt, især paa
Grund af den Overfladiskhed og den affærdigende Tone,
der betegnede Bladets literære Kritik. Brøchner,
der med blandet Velvilje og uden at gøre synderlig
Forskel saa ned paa begge disse den dannede Almenheds
Blade, fandt i sin unge Lærlings Forbitrelse paa
den trivielle og dog nyttige Avis kun et Kendetegn
paa hans Sjælsbe-skaffenhed. Men blot den Maade,
paa hvilken Brøchner en Dag med et Smil bemærkede:
De læser nok af Princip ikke Dagbladet, fik mig til
i et Glimt at indse det Komiske i min Harme over
en Hjerrilds Artikler. Min Synskres var jo endnu
snever nok til at Forholdene i Kjøbenhavn i og for
sig syntes mig at have Betydning. Selv fandt jeg
min Synskres omfattende. En Dag, da jeg gjorde mit
indre Regnskab op, skrev jeg som nittenaarig naivt:
"Mine gode Egenskaber, de, der vil konstituere
min Personlighed, hvis jeg bliver til noget, er en
vældig og glødende Begejstring, en dygtig Myndighed
i Sandhedens Tjeneste, en vid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free