Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingeaar. 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget urolig over deres Indhold og bemærkede
forsigtigt, at der ikke maatte "drives Spot med
Religionen", hvad der heller ingenlunde med Sandhed
kunde siges at være sket i dem. Men der var jo rørt
ved Dogmetroen, og det var nok. Senere foresvævede
det Ploug, at han, som han engang har skrevet, havde
udelukket mig fra Bladet, saasnart han fik Øje paa min
Retnings Skadelighed. Dette beroede paa Fejlhuskning;
Anledningen til, at jeg forlod Bladet, var en anden,
og jeg gik frivilligt min Vej.
Saa djærv og but, saa mandig og paalidelig Ploug
syntes, kunde man dog i journalistiske Anliggender
daarligt bygge paa hans Ord. Hans Nærmeste indrømmede
dette; han gav sit Tilsagn; glemte det eller tog
det tilbage. Intet er jo mere almindeligt; men det
gjorde et overvældende Indtryk paa en i Livet ganske
uerfaren Begynder som mig.
Jeg havde, da Ibsens Brand kom ud og vakte ualmindelig
Opsigt, anmodet Ploug om at turde anmelde denne Bog og
havde faaet hans bestemte Ja, skrev da med ikke ringe
Flid min Artikel, men modtoges ved Overbringelsen
til min Forbauselse med de Ord, at Bladet nu lige
havde faaet en anden fra dets faste Anmelder, hvem
Ploug dog "ikke kunde sparke til Side". Ploug havde
da øjensynlig givet sit Løfte ud i Luften. Jeg gik
min Vej med min Artikel, fast besluttet paa aldrig
mere at komme igen.
Fra 1866-1870 søgte og fandt jeg Optagelse for mine
(ikke mange) Bladartikler i Bille’s Dagbladet, der
paa sin Side lukkede sig for mig efter min første
Forelæsningsrække paa Kjøbenhavns Universitet. Bille
var som Redaktør elskværdig; vel lidt nedladende, men
høflig og altid ved godt Humør. Han modtog i Reglen
sine Medarbejdere liggende udstrakt paa sin Sofa med
det smukt skaarne Hoved hvilende mod en Pude og den
lille velhavende Spidsmave i Vejret. Han var neppe
middelhøj af Skikkelse, hurtig i al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
