- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
205

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gensidig Tilfredshed gaa lige op mod Undervisning i
Ridning, der saaledes ikke behøvede at tage Ende i
en overskuelig Tid. Unødigt at sige, i hvor høj Grad
Forslaget tilsmilede mig; det kom som et forløsende
Ord.

Ritmesteren var en elskværdig, godmodig, literært
ganske udannet Mand, som troskyldigt meddelte sin
Elev sine Ungkarlserfaringer, og disse kunde
sammenfattes i den Sum, at naar et Fruentimmer
er forlibt, saa skyer hun hverken Ild eller Vand;
Ritmesteren selv, der dog efter sin egen Mening kun
til Hest saa nogenlunde godt ud, havde engang havt en
Historie med en Frue, der bombarderede ham med Breve,
og som i sin Ivrighed en Dag begyndte paa et, uden at
mærke Ægtemanden, der stod bag hendes Stol og saa til
over hendes Skulder. Siden da havde Ritmesteren saa
at sige ikke Kvinder behov, var helst fri for dem,
og havde sin væsenlige Glæde af sine Heste og sin
Duelighed som Rytter.

Søsteren var en fyrretyveaarig Jomfru, ingenlunde
uden Aandsevner, med lagttagelsesgave og Sans for
god Læsning, hvis Udvikling imidlertid var blevet
aldeles forsømt, og som nu nærede den Ærgerrighed at
optræde som Forfatterinde. Hun skrev i Stilhed smaa
Fortællinger, der ikke var altfor dumme, men ganske
blottede for Stil og Talent. Hun var meget lidt køn
og overmaade før, hvad der virkede pudsigt, eftersom
hun var tilbøjelig til Overspændthed i Ord og Lader.

Der var et Misforhold mellem Lærerens Alder
og Elevens; i mine Øjne var hun en helt gammel
Person, i hendes Øjne jeg som aandeligt jævnbyrdig
ogsaa jævnaldrende. Hun følte efter Naturens
Orden mere personlig Sympati for mig end jeg for
hende. Uvilkaarligt gav jeg da min Undervisning
et drillende Anstrøg, holdt mig nu og da op over
hendes Følsomhed, og naar den svære Dame da, halvt
ulykkelig, halvt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free