- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
208

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Ansigt, hvorom man ikke kunde lade være at
drømme. Det var ikke fra selve Trækkene i dette
Ansigt, at Trolddommen udgik, endda dets Form var en
udadlelig Oval, den smalle Pande høj og velformet,
Hagen kraftig. Det var heller ikke fra Personligheden,
som skimtedes gennem Trækkene. Den unge Pige syntes
sjæleligt beskaffen som andre unge Piger, var mest
tavs, eller meddelsom angaaende Smaating, uden andet
Koketteri end Ungdommens uskyldigste af selve Naturen
krævede Glæde ved at tækkes.

Men der stod ligefuldt et Trylleri omkring hende som
om Elverpigerne. Det gnistrede gult om hendes lyse
Haar; der glimtede blaalige Flammer fra hendes blaa
Øjne. Om hende drog disse Flammer en magisk Kres. Og
det Dusin unge Mænd, der havde forvildet sig indenfor
Kresen, forblev bundne der, flokkedes om hendes
Faster den Aften om Ugen, da Familien tog imod,
og sad der i Kappestrid om Blikket fra hine Øjne,
hadende hverandre ret inderligt som Medbejlere og
lidende under Komiken ved dog at samles broderligt
Uge efter Uge som Gæstevenner af samme Hus.

Den unge Piges mandlige Slægtninge, der havde
Forelskelsen i hende bag sig som overstaaet, hævdede,
at hun ikke havde nogen god paalidelig Karakter -
stakkels Barn! ogsaa det skulde hun have! - Andre,
der ikke krævede saa meget, glædede sig blot ved
Lyden af hendes Stemme.

Hun var ikke fra Kjøbenhavn, tilbragte kun et Par
Vinterhalvaar i Byen og forsvandt igen.

Nogle Aar efter hed det til almindelig Forundring, at
hun var bleven gift med en Enkemand i en Provinsby -
hun som hørte Poesiens Verden til.

Saa var der en anden ung Pige, nittenaarig
denne. Medens Elverpigen ikke umagede sig med
at lade som bekymrede hun sig om de unge Mænd,
hun fængslede ved sine Bevægelsers Rytmer og sin
Skønheds Udstraaling,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free