- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
210

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Sproget til Minderne, siden Krigen følte et Savn
overfor Enhver, Kvinde som Mand, der var fremmed for
Danmark.

Dog midt under denne ungdommelige Længsel mod det
andet Køn med dens Dirren i Følelser af ubestemt Art,
blev mit Sind som med et Ryk samlet om det dybeste,
tidligere Indtryk, det af den unge Spanierindes
Dejlighed og overlegne Person. Breve fra Paris
gennemkrydsede mit Sind som Dampere en Indsø, fik
det til at skumme højt og bølge stærkt, efterlod
lange Kølvandsstriber. Ikke at Frøken Matilde selv
sendte Brev, men hendes italienske Venner og Veninder
skrev paa hendes Vegne, tilsyneladende i hendes Navn,
beklagede i stærke Udtryk min urimelige Bortrejse,
ønskede og krævede min Tilbagevenden, skildrede hendes
Savn, undertiden hendes Vrede.

Jeg var altfor fattig til straks at kunne rejse
paany. Jeg gjorde hvad jeg formaaede for at skaffe
mig Penge, skrev til dem blandt mine Venner, hvem jeg
tiltroede bedst Raad og paa hvem jeg stolede mest,
men fik Afslag, der bragte mig til at mindes de mange,
som i Adam Homo’s femte Sang Hovedpersonen faar paa
en lignende Anmodning.

Saa spilte jeg i Lotteriet og vandt ingen Ting.

Under Presset fra Frankrig og under Højtrykket af
min egen romantiske Fantasi syntes det mig nu paa
én Gang klart, at jeg for bestandig burde forene
min Skæbne med denne sjældne og smukke Kvindes, hvem
jeg ganske vist neppe kendte og med hvem jeg aldrig
et Minut havde talt alene, som desuden neppe havde
én Forudsætning tilfælles med mig, men som netop
ved dette Uligeartede, at hun var født af spanske
Forældre i Rio, men jeg af danske i Kjøbenhavn, syntes
skæbnebestemt for mig som jeg for hende. Palmen og
Grantræet havde drømt om hinanden, og kunde aldrig
mødes; men Mennesker kunde, hvor langt fra hinanden de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free