Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om de Fejl og de Laster, der harmede hende mest,
og nævnte da hans.
De stadige Sindsbevægelser, hvori hun levede, havde
gjort hende til det Yderste nervøs og urolig. Da den
kvindelige Trang til i Ægteskabet at kunne se op til
Manden hos hende aldrig havde faaet Næring, attraaede
hun des heftigere Sanddruhed, Fasthed og Aand hos
Mænd. Men uudviklet som hun var, og fortvivlet over
den Utilfredsstillelse, den Døs og det Mørke, hvori
hendes Dage gled hen, var hvadsomhelst der afbrød
Stilstanden og oplyste Mørket: Fut, Livlighed, Glans
og Vid hende mere værd end Sligt fortjente.
Dette stødte fra først af mig, hvem hun under sit
Livs Øde nærmede sig til, en Smule tilbage. Heibergs
Madame Voltisubito kan ikke synge, uden der knaldes
med en Pisk. Saaledes forekom det mig, som kunde
hendes Væsen ikke synge uden Knald af alle Aandens
Køre-, Kane- og Ridepiske. Men snart forstod jeg,
hvor ulykkelig hun var, og at det Anstrengte i hendes
Væremaade kun var et Udtryk derfor.
Hun kunde jo ikke kende den indre Freds Skønhed,
og hun havde trods sin protestantiske Opdragelse
bevaret hele det naturlige Menneskes Uberørthed og
Oprigtighed, al dets haardnakkede Frihedskærlighed,
indtil det mindste Træk uanfægtet af det, man kalder
Tugt, Pligtlære, Kristendom, vedtagne Regler. Hun
troede ikke derpaa, havde set hvad der kom ud deraf
og hvad det dækkede over, levede hen i en ublandet
Fortvivlelse, der kun til dagligt Brug var stille,
ellers oprørsk: hvad der foretoges imod hende, var
Forsøg paa Sjælemord.
Til Alt hvad hun under Samlivet i hendes Hjem, der intet
Hjem var, rent aandeligt led, var i den senere Tid kommet
Omstændigheder, der ogsaa praktisk gjorde en Indgriben
og Forandring nødvendig. Hendes Ægteherre havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>