- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
222

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nu tilbød Udgiverne af Illustreret Tidende mig
at anmelde det kongelige Teaters Forestillinger
i dette Blad, som hidtil ikke havde indeholdt
Teaterkritik. Jeg tog mod Tilbudet, fordi det gav mig
en forønsket Lejlighed til at ryste Skolestøvet af
mig. Jeg kunde her øve min Pen og komme i Berøring
med den Del af Læseverdenen, der uden at bryde
sig om Filosofi var aandeligt interesseret, og i
Virkeligheden gav disse Artikler mig et Afløb for hvad
jeg paa dette Tidspunkt kunstnerisk og menneskeligt
havde paa Hjerte. De var skrevne anderledes mundtligt
end jeg før havde skrevet og end man plejede at skrive
i Danmark da, og de skiftede med større Essays som
dem om Andersen og Goldschmidt.

Betragtede blot som Teaterkritiker havde de ringe
Værd. Det kongelige Teater, hvis Glanstid snart
var til Ende, var mig temmelig ligegyldigt; og jeg
kendte personlig saa godt som Intet til Teatrets
Skuespillere, traf højst nu og da Fru Sødring,
Phister og Adolf Rosenkilde i Selskab.

Jeg fandt det ganske urimeligt at svinge Ferlen over
den enkelte Skuespiller i den enkelte Rolle. Men
Formen var mig kun Paaskud. Jeg vilde lægge mit Væsen
for Dagen, tale ud om dramatisk og anden Literatur,
røbe, hvorledes jeg følte, vise, hvorledes jeg tænkte
om alle de Livsforhold, der paa Teatret fremstiltes
eller berørtes.

Mine Artikler blev læste med saa megen Interesse, at
Illustreret Tidendes Udgivere forhøjede Forfatterens
Honorar til ti Kroner Spalten, hvad for hin Tid var
et meget anseligt Honorar. Det viste sig desværre,
at jeg ikke desto mindre, naar jeg skrev i Bladet
Aaret rundt, ikke kunde drive min aarlige Indtægt
derved højere end til 320 Kroner i vore Penge, saa jeg
uden et Universitetsstipendium vilde været saare ilde
faren og selv med det ikke var overdaadigt udrustet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free