Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa lidenskabeligt fædrelandssindet som Orla Lehmann
var, saa langt var han fra den da i Danmark gængse
Overvurdering af de Danskes historiske Bedrifter og
nærværende Betydning. Han fortalte en Dag, at han i
sin Ungdom i Paris ud fra en hos rejsende Landsmænd
meget hyppig Følelse under en Samtale med Sainte-Beuve
havde bebrejdet Franskmændene, at de vidste saa
skammelig lidt om de Danske. Den store Kritiker
havde da efter sin Vane lagt Hovedet lidt paa skraa
og med skelmsk Uforskammethed svaret: Eh bien! faites
quelque chose! on parlera de vous. (Udret noget! Saa
taler man nok om Jer!) Han billigede dette Svar.
Vi Unge betragtede ham som en, der hørte en anden
Tidsalder til og med hvem det derfor var vanskeligt
at komme i samme Plan, skønt han som frisindet Mand
ikke stod os fjernt. Han gjaldt for Fritænker, og
det hed sig om ham, at naar hans gamle Husbestyrerske
gentagne Gange med stigende Utaalmodighed anmodede ham
om at komme tilbords, kunde han i unge Studerendes
Nærværelse med en Hentydning til Damens kristelige
Sindelag svare: Tag Religionen til Hjælp, lille Bech,
tag Religionen til Hjælp! - en i de Dage paafaldende
Ytring af Kaadhed overfor det Hellige.
Man havde Medlidenhed med Lehmann, fordi hans Politik
var saa ganske slaaet fejl, og havde nogen Uvilje
imod ham, fordi han vilde give den gamle Enevælde
og de ugunstige Tidsforhold hele Skylden. Alt i Alt
var han nu for dem, der ikke stod ham nær og ikke
delte den i visse Krese ret stærke Uvilje imod ham,
nærmest en smuk og tiltalende Fortidslevning.
Kristian Møller døde i 1869, og Dødsfaldet blev
højligt beklaget. Han var en af de faa Kammerater,
hvem de Unge i lige Grad beundrede for Evner og
Stoicisme. Ved hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>