Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holdning og et stolt Blik; Aberne, der lysker
hverandre og æder Utøjet, var i vore Øjne paa én
Gang væmmelige og latterlige; men for Naturen var alt
dette i lige høj Grad Alvor; den søgte ikke Skønhed,
undgik ikke Uskønhed; og det ene Væsen var for den
ikke mere centralt end det andet. Naturens Midtpunkt
maatte den Skabning kaldes, der var lige langt fra
det laveste Væsen og det højeste; det var da ikke
udelukket, at f. Eks. Harefisken, en stor tyk sær en,
var selve den jordiske Tilværelses Midtpunkt, ligesom
vor Himmelkugle har sit, gennem hvilket en Linje
naaer Dyrekresens Pol i Stjernebilledet Dragen. Og
det morede mig, at R. Nielsen og hans Elever stadigt
talte, som stod de paa den fortroligste Fod med selve
"det Centrale" i Tilværelsen, og haanede Andre, der
formentlig ikke formaaede at komme i Forhold dertil.
Et meget daarligt Indtryk fik jeg i Hamborg af tyske
Skuespil og tysk Skuespilkunst.
Man spilte i Stadtteatret Hebbels Judith med
Clara Ziegler i Hovedrollen. Hun havde dengang et
betydeligt Navn i Tyskland, var ogsaa et stort,
prægtigt Kvindemenneske med et kraftigt Organ og med
Mimik, Plastik og alt til Faget henhørende, men var
iøvrigt en ren Ordstrømsmaskine. Spillet fremhævede
Stykkets Smagløshed. Holofernes gik i Blod til
op over Støvlerne og pralede ustandseligt; Judith
forelskede sig i hans "Mandighed", og da han havde
udnævnt hende til "sin Søvns Vogterinde", myrdede hun
ham i Kraft af et længe glemt Hensyn til Israels Gud.
Paa Thaliateatret opførtes Raupachs Die Schule
des Lebens, noget enfoldigt Tøjeri, Æmnet iøvrigt
beslægtet med det senere af Drachmann behandlede i Der
var engang: En Prinsesse er haard og lunefuld. For
at straffe hende spærrer Kongen, hendes Fader, en
Mand inde i hendes Soveværelse, anklager hende paa
Skrømt og jager hende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
