Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongedømmets Genoprettelse blev han fængslet sammen med sin
Fader, dog befriet ved Chateaubriands Indflydelse, og
gik nu til England, hvor han opholdt sig fulde syv Aar
(1819-1826), havde Sysselsættelse som Typograf og
satte sig omhyggeligt ind i den engelske Literatur,
der da var næsten ukendt i Frankrig. Efter endnu at
have opholdt sig nogen Tid i Tyskland, vendte han
tilbage til Paris og udgav en Mængde historiske og
kritiske Skrifter.
Philarète Chasles havde som Bibliotekar ved
Mazarinbiblioteket sin Embedsbolig i selve Institutet,
altsaa lige i Paris’es Midtpunkt; om Sommeren boede
han paa Landet i Meudon, hvor han havde ladet sin
Veranda udsmykke med Malerier i pompeiansk Mosaik.
I Nærheden lod han sig bygge et smukt nyt Hus med et
Taarn. Han behøvede Plads, da han havde en Bogsamling
paa 40,000 Bind.
Hus for ham førte hans Nièce, der var gift
med en Kölner ved Navn Schulz, hvis Levevej
var Glasmaleri. Ægtefolkene levede adskilte
fra hinanden. Fru Schulz var køn, meget bidende,
bagtalerisk og ligefrem. Datteren, den fjortenaarige
Nanni, var fortryllende smuk; udviklet og skelmsk
som en attenaarig Pige. Alle, der kom i Huset,
var indtagne i hende, og der var stadigt fuldt af
Gæster, studerende Ungdom fra Elsass som fra Provence,
unge Negere fra Haiti, unge Damer fra Jerusalem, og
Digterinder, der gerne vilde læse deres Digte højt og
endnu hellere bevæge Chasles til at gøre dem bekendte
ved en Artikel.
Chasles talte med alle, men henvendte meget ofte
Ordet til mig og fortalte ustandseligt om netop de
Mænd og Kvinder, angaaende hvem jeg helst vilde høre,
om de Dalevende, jeg beundrede mest, som George Sand
og Mérimée, overhovedet om de talrige Storheder,
han havde kendt. Som ung var han bleven indført hos
Fru Récamier, havde dér set Chateaubriand som hædret
og tilbedt Olding og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
