- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
290

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 6 - Andet længere Udenrigsophold. 7

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkeligt er beskaffen. Hun er uden at vide af det
et Barn af brødefuld Elskov, og Faderens Forbandelse
er den, intet at turde være for dette Barn - som
han lader opdrage og over hvilket han vaager - ikke
at turde gøre sin Ret til dets Kærlighed gældende,
da han ellers vilde plette Moderens Minde. I hans
Nærværelse udtaler den unge Pige da alle de haarde
Ord, som Samfundet har for den, der bryder dets Love;
hun kalder sin ukendte Fader falsk og menedersk. Alle
berettigede Indsigelser og alle Fordomme har George
Sand samlet i denne unge Piges Mund, fordi de dér
indgyder størst Respekt og har deres fordelagtigste
Plads. - Endnu har hendes Fader ikke røbet sig. Da
gaar det endelig op for hende, at det er ham, hendes
Velgører, der er hin anden, hun nys har fordømt,
og idet Tæppet falder, kaster hun sig smeltet i hans
Arme.

Sarah spilte denne Rolle med dyb Blufærdighed, med
den formentlig Forældreløses Tungsind, endelig med
den unge Jomfrus Begejstring for den strenge Ret og
dog saaledes, at man gennem alt det Kølige, gennem
det sjælfulde Udtryks Usikkerhed og især gennem den
dejlige og rige Stemmeklang anede længe tilbageholdt
Ømhed og Blidhed.


7.

Jeg forsøgte her i Paris at gøre mig Rede for
Udviklingsgangen i den franske Literatur siden
Aarhundredets Begyndelse, at ordne den i Stadier og
iagttage disses Følgeorden; jeg vilde saa samtidigt
forme mig en lignende Oversigt over den danske
Literatur og danne Paralleler, paa Forhaand overbevist
om, at Tidsaanden noget nær maatte være den samme
i to europæiske Lande, der laa hinanden forholdsvis
nær. Det var mit første naive Forsøg paa at efterspore
Hovedstrømninger i Aarhundredets Literatur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free