- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
311

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 16 - Andet længere Udenrigsophold. 17

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var truffet paa, havde frastødt mig ved deres
Ideløshed. De saakaldte praktiske Mænd i Hjemmet,
Jurister og Rigsdagsmænd, sad ikke inde med nogen
Grundsum af nye Tanker, de vilde virkeliggøre; de var
behændige Folk med Kendskab til de nærmeste Forhold,
ikke Aander, og de satte sig kun ganske nærliggende
Maal. I Mill lærte jeg endelig den Mand at kende, hos
hvem Handlekraften, det Urostiftende og Gennemførende,
ganske var stillet i nye Samfundstankers Tjeneste.

Han var da 64 Aar gammel; men hans Hud var frisk
og klar som et Barns, hans stærkt mørkeblaa Øjne
unge. Han talte lidt stammende og over Ansigtet løb
jævnlig nervøse Trækninger; men der laa høj Adel over
hans Væsen.

For at forlænge vor Samtale, tilbød jeg at følge
Stuart Mill til Windsor Hotel, hvor han var taget ind,
og vi tilbagelagde Vejen tilfods. Da det dog var min
Agt i de Dage at rejse til England, tilbød Mill mig
at tage til London med ham. Jeg afslog det for ikke
at misbruge hans Godhed; men fik en Indbydelse til
jævnlig at besøge ham i England, som jeg snart i rigt
Maal benyttede mig af. Et Par Dage derefter var jeg
i London.


17.

Der var kun ét Svar fra mine franske Bekendte, naar
jeg sagde dem, jeg vilde tage over til London. Det
var dette: Hvad i al Verden vil De der? De boede vel
kun nogle Timers Rejse fra England, men havde aldrig
sporet nogen Nysgerrighed efter at se Landet. Og
nu London! Det skulde være en meget kedelig By;
det lønnede sikkert ikke Ulejligheden at rejse
derover. Eller det hed: Vil De til London, saa tag Dem
godt i Agt! Der skal være svært fuldt af Kæltringer
og Tyvepak; pas godt paa Deres Lommer! -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free