Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Vilje var blevne indlemmede i Prøjsen,
og hele Tyskland rejste sig som én Mand imod
ham. Og han udtalte i sin taabelige Proklamation,
at han førte denne Krig for den første Republiks
civilisatoriske Ideer, ret som om Tyskland nu først
skulde civiliseres, og ret som om han, der havde
gjort Ende paa den anden Republik ved Statskup,
kunde tale i den republikanske Friheds Navn. Hans
hele Holdning var løgnagtig og elendig, og det
usle Paaskud, under hvilket han erklærede Krigen,
maatte indtage Europa imod ham. Hertil kom, at han,
som man i England saare vel vidste fra Kejserdømmets
tidligere Krige, ingen Generaler havde; hans Sejre
havde været Soldatersejre.
Et umaadeligt Indtryk gjorde dernæst Prévost-Paradol’s
Selvmord paa mig. Jeg havde paa det Nøjeste studeret
hans Bog La France nouvelle; jeg saa i denne Taine’s
og Renans nære Ven og Kammerat Fremtidens Frankrigs
politiske Fører. Ingen kendte dets Hjælpekilder som
han; ingen vidste bedre end han, hvad Politik det
burde føre. Havde han nu fortvivlet, saa var det
fordi han forudsaa, at Situationen var haabløs. Han
havde ganske vist begaaet Fejl, først den at tro,
det i Januar havde været Napoleon III’s alvorlige
Hensigt at afskaffe det personlige Styre, saa den,
trods sin lange, mig vel bekendte Vaklen at beholde
sin Stilling som Frankrigs Sendebud i Nordamerika
efter Plebiscitet. Men at han nu rettede Pistolen
mod sit Hoved, det sagde mig, at han ansaa Slaget
for tabt, forudsaa det uafvendelige Sammenbrud
som Krigens Udgang. Da saa i første Øjeblik alle
Rygter og Bladmeddelelser forkyndte den overvejende
Sandsynlighed af Danmarks Deltagelse i Krigen som
Frankrigs Forbundsfælle, blev jeg greben af en Art
Fortvivlelse ved Tanken om den Taabelighed, man
syntes at ville begaa. Jeg skrev til mine Venner,
vilde gerne, om det tilstedes mig, skrive i alle
danske Blade for at advare mod den Krigsrus, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
