Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 29 - Andet længere Udenrigsophold. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I min Forbitrelse raabte jeg Hotelopvarterne
sammen og haanede dem for deres Fejghed.
Det var trods den smukke Aarstid det uhyggeligste
Vejr, og Byens Stemning var uhyggelig som Vejret.
Der saas efterhaanden faa Folk paa Gaden; men der var
Tilløb til alle Bøssemagere og Vaabenfabrikanter. Om
Dagen lød ingen glade Raab eller Sange; men Smaabørn
paa seks, syv Aar gik om Aftnerne i Række med hinanden
i Hænderne og sang Mourir pour la patrie (At dø for
Fædrelandet) paa den smukke, rørende Melodi. Dog
disse Toner var de eneste blide, der hørtes. Det
blev efterhaanden, som var Luften fuld af Rædsel og
Raseri. Forbitrelsen væltede sig paany som en tyk,
sort Strøm mod Kejseren, mod Ministre og Generaler,
og mod Prøjserne, som man allevegne troede at se.
30.
De Fremmede blev opfordrede til at forlade Paris
for at Byen ikke i Tilfælde af Belejring skulde
have overflødige Munde at ernære. Samtidig hed det
i Trochu’s Proklamation af 26. August, at Fjenden
om tre Dage kunde være udenfor Parises Mure. Under
disse Omstændigheder var Byen ikke længer Opholdssted
for Nogen, der ikke ønskede at indelukkes dér.
En af de sidste Nætter af August kørte jeg fra Paris
til Genf. Paa Afgangsstationen stod i Tusindvis
i Venterækker, sammenpressede som Kvæg, de tyske
Arbejdere, man pludseligt udviste af Frankrig - et
pinligt Syn. Disse Arbejdere var uskyldige i Krigen,
i Nederlagene, i den Spejdertjeneste, for hvilken de
beskyldtes; nu dreves de hordevis bort, udrevne af
deres Virksomhed, berøvede deres Brød, omringede af
fjendtligt sindede Tilskuere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>