Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennem det Røde, i hvilket Stjernerne skinnede gult,
medens der hvert Øjeblik fløj blaalige Lyn hen
derover. Da jeg opdagede Skæret, gik jeg op til Reams
og hentede Vinnie ned paa Gaden for at se det. Det var
et utrolig dejligt Luftsyn. Næste Aften viste det sig
paany paa et Underlag af sorte Skyer, og dette var det
sidste smukke Syn, Vinnie Ream og jeg saa i Forening.
Næste Aften skrev jeg for mig selv:
Vinnie Ream rejser imorgen tidlig; jeg sagde hende
Farvel i Aften. Der var desværre mange hos dem. Hun
tog min Haand og sagde: "Jeg ønsker Dem alt Godt i
Verden, og jeg véd,, at De ønsker mig det samme." Og
saa Farvel. En Dør aabnes, en Dør lukkes,, og man
ser ikke hinanden mer paa denne Jord, aldrig mere,
aldrig - og der er ingen i det menneskelige Sprog
opfunden Forskel paa Farvel for en Time og Farvel for
altid. Man sidder og smaataler, spøger og smiler. Saa
rejser man sig, og Historien er ude. Forbi! Forbi! Og
det bliver alle Historier, siger Andersen.
Livet igennem drages man med Folk, der er En saa
dyrebare, som Ploug er mig. Jeg har grundet Haab om
at se Rudolf Schmidts Profil snart igen og hundrede
Gange endnu; men Vinnie ser jeg aldrig mere.
Jeg forstod hende ikke i Begyndelsen; jeg havde nogle
grimme Formodninger paa rede Haand. Der behøvedes en
Del Samtaler før jeg begreb hendes Naivetet, hendes
Uvidenhed, hendes Hjertensgodhed, kort sagt hendes
Sjæls simple Sundhed. Forbi!
Da jeg forleden drillede hende med al den Tid, jeg
spildte i hendes Selskab, svarte hun: Man spilder
ikke Tiden med sine Venner, og da jeg udbrød: Hvad
faar jeg af Dem? svarte hun leende: Inspiration. Og
det var Sandhed. Dette store brune Blik, de faste
Bryn, den ringlende Mængde af kastaniebrune Lokker
og den friske Mund, dette, som jeg endnu husker,
men som jeg maaske om et Fjerdingaar ikke mere kan
genkalde mig, denne lille hurtige, snart befalende,
snart beskedne Skikkelse indeholder for mig en Art
Inspiration. Jeg har aldrig været forelsket i Vinnie;
dog vilde de fleste Mennesker tro det, naar de hørte
de Udtryk, jeg nu bruger. Men jeg holder af hende som
af en Ven, som af en Aand, der er i Slægt med min. Der
var Tanker i vore Hjerner og Strenge i vore Hjerter,
som stadig, naar de rørtes, gav en Akkord. Fred med
hende! Gid den fordømte Verden ikke maa flaa eller
æde hende; gid hun maa kunne dø engang med den samme
klare Pande, hvormed jeg har set hende. Jeg er hende
taknemmelig. Hun har meddelt mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
