- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
379

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 46

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udtryk Italienernes Erobring af Rom: Rom var nu taget
fra "os Mennesker" og givet til "Politikerne";
det havde været et fredhelligt Sted og var det ikke
mere. - Dette Udsagn stred imod min Religion. Det
syntes mig utilladeligt, af æstetiske Grunde at ønske
et Præstestyre med hensynsløst Undertrykkelsessystem
tilbage. Menneskelykke og aandeligt Fremskridt gik
over Bevarelsen af Naivetetens Idyller. Jeg svarte
da med Frihedstro, og snart overbød Ibsen mig paa
dette Omraade som paa andre.

Men i Brevet var der endnu et Sted, som slog ned
i mig og glædede mig. Det var det Sted, hvor Ibsen
skrev, at hvad det gjaldt om, var Menneskeaandens
Revoltering og at dér skulde jeg være en af dem,
som gik i Spidsen. Disse Ord, der nøje svarede til
mit eget hemmelige Haab, satte, saa syg jeg var,
Ild paa min Fantasi. Det forekom mig at jeg, der
saa længe havde følt mig isoleret, endelig havde
fundet den Aand, som forstod mig og følte som jeg,
en virkelig Kampfælle. Saasnart jeg atter var i
Stand til at føre Pennen, skrev jeg derfor paa Vers
et flammende Svar, (dateret Hospitalet i Rom, Natten
mellem 9. og 10. Januar 1871). Jeg skildrede her,
hvor ene jeg havde staaet i min aandelige Stræben og
Kamp og sluttede med disse to Strofer:

Det blev bestandig den Bistand, jeg fandt,
Huggene skarpere faldt, da jeg ægged
stedse paany og da Ingen mig dækked;
Frænder gav Lempe-Raad, Venner forsvandt.
Fostbroderskab! ak din Tid er forgangen.
Saa blev jeg hærdet,
saa blev en Mand jeg.
Slaa uforfærdet,
skønt ensom, kan jeg.
Ofte jeg spejded dog ud over Vangen;
efter en Stridsven levede Trangen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free